🇩🇰‼️ Borris-sagen: FLERE UBEHAGELIGE SPØRGSMÅL ↖️ I september 2025 affyrede danske soldater 43 skud mod, hvad de troede var droner over Borris Skydeterræn. Et norsk passagerfly fra Widerøe fløj samtidig over området i 2.800 meters højde. Forsvaret fastholder, at man skød i en anden retning, og at der ikke var risiko for at ramme flyet. ↖️ Men der er et problem: vi ser ingen beviser for, at der var droner. 1️⃣ Hvad siger reglerne om dokumentation? Ifølge luftfartslovens § 15 a kan Forsvaret neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone ved militære områder. Men dette er ikke en blankocheck. Forvaltningsrettens proportionalitetsprincip kræver, at Forsvaret anvender den mindst indgribende foranstaltning, og at fysisk nedskydning kun anvendes, når andre metoder ikke er formålstjenlige. Samtidig stilles der et krav om lav risiko for, at udenforstående bliver påvirket. At affyre 43 skud, mens et civilt passagerfly flyver over området, er svært at forene med dette krav. 2️⃣ Kravet om dokumentation Hvis soldaterne skød mod droner, må der eksistere dokumentation for denne beslutning. Det kan være: ⚪ Visuel identifikation – billeder eller video af de påståede droner. ⚪ Logbøger – registrering af observationer og skud. ⚪ Kommunikation – radiokontakt med kommandoen, før der blev åbnet ild. ⚪ Ordre – en klar ordre fra en overordnet om at skyde. Forsvaret har erkendt, at man gav "forkerte oplysninger" om episoden. Men det er ikke blevet oplyst, om der findes dokumentation for de påståede droner. Hvis der ikke findes nogen, hvordan kan man så hævde, at man skød mod droner? 3️⃣ Hvem kan drages til ansvar? Efter dansk ret kan militære chefer drages til ansvar, hvis de giver en ulovlig ordre. Den militære straffelovs § 9 fastslår, at en kriminel handling begået efter ordre fra en overordnet ikke fritager gerningsmanden for straf, medmindre ordren ikke var åbenbart ulovlig, og personen ikke vidste, at den var ulovlig. Det betyder, at den, der gav ordren, og den, der udførte den, kan være strafferetligt ansvarlige – medmindre ordren fremstod lovlig i situationen. Hvis soldaterne handlede i den tro, at de skød mod droner, kan der være tale om en fejl, ikke en forbrydelse. Men hvis de handlede hensynsløst – uden at tage højde for risikoen for civile fly – kan straffelovens § 252 om fareforbrydelse være relevant. 4️⃣ Hvad bør Folketinget kræve? Folketingets partier er blevet orienteret om sagen, men der er stadig ubesvarede spørgsmål. Det bør kræves, at Forsvaret fremlægger: 1️⃣ Al dokumentation for observationer af droner den pågældende aften – billeder, video, logbøger. 2️⃣ Den fulde kommunikation mellem soldaterne på stedet og deres overordnede. 3️⃣ En redegørelse for, hvem der gav ordren til at åbne ild, og på hvilket grundlag. ↖️ 4️⃣ En vurdering af, om proportionalitetsprincippet blev overholdt. Hvis denne dokumentation ikke findes, står vi tilbage med et alvorligt spørgsmål: Hvordan kan man affyre 43 skud uden at vide, hvad man skyder på? 5️⃣ Den større sammenhæng Sagen er ikke isoleret. Den fandt sted mindre end en uge efter, at Københavns Lufthavn blev lukket på grund af angivelige droner – droner, som politiet senere ikke kunne bekræfte eksistensen af. Samtidig advarer FE om, at Rusland kan gennemføre falske flag-operationer mod NATO-lande. Denne advarsel er med til at skabe en atmosfære, hvor enhver hændelse med droner eller skud øjeblikkeligt kan tolkes som russisk aggression. Men en advarsel om falske flag er ikke det samme som et bevis for, at en given hændelse er et falsk flag. Og en fejl i Forsvaret er ikke det samme som et russisk angreb. 🔴 Hvis der blev skudt mod droner, bør der findes dokumentation. 🔴 Hvis der ikke findes dokumentation, bør det forklares, hvorfor man handlede uden den. 🔴 Og hvis ansvarlige chefer har givet en ordre uden tilstrækkeligt grundlag, bør de drages til ansvar. Uden dokumentation er det ikke et forsvar. Det er et skud i mørket. Følg kanalen hver dag og del med ligesindede 👉🏻 https://t.me/VELINFORMERET ⤵️ BOOST KANALEN